Partnerskabsaftale

mellem Kongeå Trailercenter og Vejen Kommune

I december 2015 underskrev 195 lande Parisaftalen, der sigter mod, at den globale temperaturstigning skal holdes under to grader. Aftalen var et vigtigt skridt i retning af, at verdens lande tager medansvar for at bekæmpe klimaforandringerne og skabe mulighederne for god fremtid for klodens befolkning.

Kongeå Trailercenter og Vejen Kommune ønsker begge at tage et nødvendigt, lokalt medansvar.

Derfor indgår vi hermed et klimapartnerskab om at arbejde for at opnå Parisaftalens mål. Det betyder, at vi målrettet arbejder for, at Vejen Kommune - som geografisk område - senest i 2050 er:

  • En klimaneutral kommune og har reduceret sin CO2-udledning til netto-nul.
  • Robust og modstandsdygtig over for oversvømmelser og andre kommende gener fra klimaforandringer.

Mere konkret betyder det, at Kongeå Trailercenter gør følgende:

  • Alt belysning skiftes til LED med bevægelsessensorer
  • Gasfyr udskiftes med varmepumper
  • Solcelleanlæg monteres på flere af vores bygninger
  • Dieseldrevne trucks udskiftes til el-trucks
  • Ladestandere til el-biler opstilles på p-plads til kunder og personale

Aftalen er underskrevet 28. august 2023