Klimapartnerskab

mellem Vejen Forsyning A/S og Vejen Kommune

I december 2015 underskrev 195 lande Paris aftalen, der sigter mod, at den globale temperaturstigning skal holdes under to grader. Aftalen var et vigtigt skridt i retning af, at verdens lande tager medansvar for at bekæmpe klimaforandringerne og skabe mulighedere for god fremtid for klodens befolkning.

Vejen Forsyning A/S og Vejen Kommune ønsker begge at tage et nødvendigt, lokalt medansvar.

Derfor indgår vi hermed et klimapartnerskab om at arbejde for at opnå Parisaftalens mål. Det betyder, at vi målrettet arbejder for, at Vejen Kommune - som geografisk område - senest i 2050 er:

  • En klimaneutral kommune og har reduceret sin CO2-udledning til netto-nul.
  • Robust og modstandsdygtig over for oversvømmelser og andre kommende gener fra klimaforandringer.

Mere konkret betyder det, at

  • Vejen Forsyning A/S vil arbejde målrettet for at blive klimaneutral i 2030.
  • I 2022 udarbejdes en ressourcestrategi med handlingsforslag til hvordan vi når netto-nul i 2030
  • Vejen Forsyning A/S vil bakke op om Byrådets klimaambitioner og understøtte implementeringen af kommunens klimastrategi med de virkemidler, som organisationen har.
  • Vejen Kommune og Vejen Forsyning A/S vil fortsætte det gode samarbejde om klimatilpasningsprojekter, der skal gøre kommunen robust over for klimaforandringer senest 2050

Aftalen er underskrevet 14. november 2022